DRØMME GRUPPEREJSE TIL KENYA - med dansk rejseleder
Safari, kultur, historie & bounty strande
14 DAGE KR. 22.990,-
Her er virkelig tale om en drømmerejse til Kenya, hvor alt det bedste fra naturen, kulturen og dyrelivet er samlet på én og samme tur.
Turen starter i kulturens og dagligdagen i Kenyas tegn, hvor gruppen efter en god nats søvn, ovenpå flyveturen, kører fra hovedstaen, Nairobi, til Nyeri regionen. Her skal vi på hjemmebesøg hos en Kenyansk familie, besøge en kommunal folkeskole og en kaffeplantage.
Efter mødet med den Kenyanske kultur på nærmeste hold er det nu tid til at starte safari delen og første stop er Lake Naivasha, hvor bl.a. de lyserøde flamingoer skal besøges. Næste stop er Lake Naivasha, som er mest kendt for sin store bestand af flodheste og herefter går turen til Masai Mara, safariens finale, hvor vi skal se "The Big Five" og forhåbentligt også den årlige migration af op imod 1 million gnuer og zebraer, som skal krydse floden mellem Masai Mara sletten i kenay og Serengeti sletten i Tanzania.
Efter en begivenhedsrig uge med kultur og safari i absolut verdens klasse er det blevet tid til at få skyllet støvet af ved det Indiske Ocean. Efter et kort stop i Nairobi, med tid til at besøge Karen Blixen Farm, flyver vi til Mombasa og tjekker ind på det 5-stjernede beach resort "Severin Sea Lodge", som bliver vores base i den anden halvdel af denne fantastiske tur.
I Mombasa er der mulighed for at booke 2 ekstra ture, eller også bare slappe af ved stranden og nyde det gode vejr.
REJSEPERIODE:
29. jan - 11. feb 2024 (16 pladser)
Pris per pers. kr. 22.990,-
Rejseleder på denne spændende grupperejse er Peer Runge
By Nætter Hotel/Resort
Nairobi 2 Crown Plaza Nairobi Airport *****
Aberdare 1 Aberdare Country Club *****
Lake Nakuru 1 Lake Nakuru Sopa Lodge *****
Lake Naivasha 1 Lake Naivasha Sopa Lodge *****
Masai Mara 2 Asnil Mara Camp ****+
Mombasa 6 Severin Sea Lodge *****
__________________________________________________________________________
Afrejse fra Danmark kl. 10.15 med KLM - ankomst Nairobi ca. kl. 21.55
_______________________________________________________________
Ved ankomsten til Jomo Kenyatta International lufthavn bliver vi mødt af vores lokale guide og bliver kørt til Crown Plaza Airport Hotel Nairobi, som ligger i selve lufthavnen, hvor vi skal overnatte den første nat.
Nyeri og Aberdare
_____________________________________________________________
Tidligt om morgenen kører vi mod "The Aberdare Country Club", hvor vi skal overnatte. Beliggende på skråningerne af Mweiga Hill giver dette sted en fantastisk introduktion til de afrikanske sletter, men før vi når dertil, skal vi på hjemmebesøg hos en lokal familie i den naturskønne Nyeri-region, besøge en kommunal folkeskole og en lokal kaffeplan-tage. Sidst på eftermiddagen tjekker vi ind på Aberdare Country Club, og efter en sen frokost kan vi lige nå en eftermiddags "Game-walk" på hotellets store grund, inden vi nyder en god middag.
Lake Nakuru
__________________________________________________________________
Efter en god morgenmad, checker vi ud og kører via Nyahururu til Lake Nakuru National Park, et fristed for Rothschild-giraffer, både sorte og hvide næsehorn og leoparder. Parken er kendt for sit storslåede fugleliv, især den lyserøde flamingo, sit smukke landskab og en bred vifte af dyreliv. Vi ankommer til en tidlig check-in på Lake Nakuru Lodge, efterfulgt af frokost. Om eftermiddagen skal vi på game drive og vi vender tilbage lidt før solnedgang til middag og overnatning.
Lake Naivasha
_____________________________________________________________
Tidlig morgen Game drive, herefter en god morgenmad, tjek ud og så kører vi til Lake Naivasha med dens imponerende omgivelser ved foden af Rift Valley kløften. Lake Naivasha søen huser en stor bestand af flodheste og også en del store ørne.
Ved ankomst tjekker vi ind på Naivasha Sopa Lodge og spiser frokost. Om eftermiddagen skal vi ud og sejle på søen og se de kæmpestore flodheste boltre sig i vandet og ørnene som dykker ned fra stor højde og fanger fisk.
Masai Mara
_____________________________________________________________
Efter morgenmaden, tjekker vi ud og kører mod Masai Mara National Reserve, der byder på vidunderlig natur og masser af vilde dyr. Det er måske den eneste region tilbage i Kenya, hvor man stadigvæk kan se dyr i samme overflod som for et århundrede siden. Vi ankommer til tidlig check-in og frokost. Eftermiddagen byder på en game drive, hvor vi skal "jagte" The Big Five og vi vender tilbage lidt før solned-gang til middag og overnatning på Ashnil Mara Camp.
Næste morgen skal vi nyde en hel dag i Masai Mara Game Reserve med madpakker og forhåbentligt får vi lejlighed til at overvære migrationen af den op imod 1 million gnuer og zebraer, som skal krydse floden mellem Masai Mara sletten og Serengeti sletten i Tanzania. Senere på eftermiddagen skal vi besøge en autentisk Masai-landsby, før vi vender tilbage lidt før solnedgang til en god middag.
Sidste dag i Masai Marai spiser vi tidlig morgenmad, tjekker ud og kører tilbage mod Nairobi, Kenyas farverige hovedstad. Vi ankommer til Nairobi ved frokost tid, som nydes på Tamarind restaurant og efter frokost skal vi besøge det legendariske Karen Blixen Museum. Herefter tjekker vi ind på Crowne Plaza Nairobi Airport Hotel. Senere på aftenen bliver vi hentet og kørt til middag på den berømte Carnivore restaurant, hvor vi skal nyde en helt speciel middag.
Mombasa
_____________________________________________________________
Efter morgenmad, tjekker vi ud og flyver med indenrigs fly til Mombasa, Kenyas historiske havneby ved det Indiske Ocean.
Efter ankomst til Mombasa lufthavn kører vi til Severin Sea Lodge, som ligger direkte på Bamburi Beach med kilometervis af hvidt pudder sand og fantastisk flot blå grønt vand.
Mombasa
_____________________________________________________________
De næste dage står i afslapningens tegn. Nyd stranden og det gode vejr og få jer en god masage på hotellet eller langs stranden.
Vi tilbyder i løbet af disse fridage, 2 ekstra udflugter, som tilvalg - den ene er en 1/2 dags byrundtur i Mombasa og den anden er en heldags tur til Wasini Island, en maritim nationalpark tæt på Tanzanias grænse.
Hjemrejsedag - sen afrejse 23.59 fra Nairobi
Hjemkomst Danmark - formiddag
INKLUDERET I PRISEN:
* Flybilletter
* Alle hotel/lodge ophold
* Al transport
* Helpension på safari delen
* Dansk rejseleder
* 1/2 pension på strand ferien
* Informationsmøde før afrejse
CVR: 43221507
Bank konto: 6695 1001128759
IBAN: DK7954970001709319
SWIFT: NYKBDKKK
Alm. rejsebetingelser for pakkerejser
Kontor adresse:
Boxit Flexoffice
Østre Allé 102, 3. sal
9000 Aalborg
Kontor B01
E-mail: info@guldrejser.dk
Telefon: +45 3051 7317
Man - Fre: 09:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 13:00
Søndag: LUKKET
© Copyright. All Rights Reserved.